Daisies

aka Sedmikrásky

af Vera Chytilová, Tjekkoslovakiet 1966, 74 min.

Marie I og Marie II tuller rundt. Hygger sig. Går ud og spiser. Danser. Hakker grøntsager formet som pikkemænd i stykker og spiser dem. Den slags unge tjekkiske piger i 1960’erne nu bedrev tiden med. I hvert fald hvis de var med i feministiske film med et godt skud psykedeliske vibes oppe i måsen. Og Marie I og II er nogle ligefremme piger, der i en charmerende tone laver abekattestreger i den ene absurde scene efter den anden. Skæve indfald og drillerier står øverst på deres ønskeseddel sammen med skamfering af alt der minder bare lidt om mandlige genitialer. Daisies er nærmere en slags stream-of-consciousness end en egentlig fortælling. Men med sin farvestrålende billedside, kan man kun blive i godt humør af denne særegne og anarkistiske tjekkoslovakiske new wave-film.

---o---

Cremator

aka Spalovac mrtvol

af Juraj Herz, Tjekkoslovakiet 1969, 95 min.

Vi er tilbage i 1939, i den mest dystre og gotiske del af Prag, og det er et spørgsmål om tid før tyskersvinene kommer. Kopfrkingl, som vores hovedperson så sandelig hedder, har et sært lille arbejde som krematoriearbejder. Arbejdet er ikke ligefrem spændende, men det er ligeså meget for at gøre livet lettere for familien. Efterhånden skifter vores hovedperson dog tilgang til arbejdet som brænder, da hans interesse i den tibetanske dødebog giver et aspekt til arbejdet, i og med at han i brændingen redder sjælene fra de døde.

Det er en lækker gusten og desillusionerende film, der kigger ind i hjernen på en forstyrret sjæl. Kopfrkingls bliver efterhånden fyldt med tanken om racerenhed, og/eller om hans blod bliver inficeret af de døde eller luderen han hygger sig med. Hvad siger tysken til det?

Sort komedie og ”horror” i super stil.